Udseende
Sortmejsen er den mindste af de danske mejser og letgenkendelig på sit sort hoved, hvide kinder og den markante store hvide nakkeplet. Undersiden er gulhvid og ryggen er gråbrun med to svage hvide vingestriber. Næbbet er fint og spidst.
Hvor og hvornår kan den spottes
Sortmejsen er en almindelig standfugl i Danmark og yngler primært i nåleskove og nåletræsplantager. Den foretrækker gran og fyr og ses om vinteren i blandede mejseflokke. Den er den eneste mejse der regelmæssigt gemmer frø til vinteren.
Lyd
Sangen er en gentaget, melankolsk to-stavelses fløjten, fx “si-tú, si-tú” eller “pee-tú, pee-tú”. Kaldet er et tyndt, højt “tsee” eller “si”.
Føde
Sortmejsen spiser primært insekter, edderkopper og frø fra nåletræer. Den er kendt for at gemme (cache) store mængder frø og insekter til later brug om vinteren, og er aktiv og akrobatisk i sin fouragering.
Fototips
Sortmejsen fotograferes bedst om vinteren i nåleskove ved foderbrættet, gerne placeret op ad en grangren for en naturlig baggrund. For at få en god afstand til fuglen, kan man bruge en telelinse på mindst 300-500 mm.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor finder man sortmejsen på sommeren?
Sortmejsen yngler primært i nåleskove og nåletræsplantager, hvor den foretrækker gran og fyr.
Kan sortmejsen ses i andre lande end Danmark?
Ja, sortmejsen findes i hele Europa, inklusive Storbritannien, Tyskland og Sverige.
Hvorfor er sortmejsen den eneste mejse der gemmer frø til vinteren?
Sortmejsen er den eneste mejse der systematisk gemmer (cacher) store mængder frø og insekter i sprækker i bark, under lav og i jorden, og den er i stand til at huske skjulestederne og finde dem igen om vinteren. Dette er en adfærdsmæssig tilpasning, ikke en anatomisk. Dette gør den i stand til at overleve vinteren uden at skulle spise insekter eller andre fødearter.