Udseende
Lapværlingen er en middelstor fugl med en længde på omkring 15-16 centimeter. Hannen har et sort ansigt og en rødbrun nakke, men i Danmark ses de oftest i trækdragt på strandenge og stubmarker. Hunnen er brunlig og kraftigt stribet med mørke striber på over- og undersiden, og ligner en stor lærke.
Hvor og hvornår kan den spottes
Lapværlingen er en vintergæst fra Arktis, der kommer til Danmark i oktober og forlader landet igen i marts. I Danmark ses de oftest på strandenge og stubmarker på Sjælland, Lolland og Falster. De kan også ses i andre områder med fugleliv, men disse steder er de mest almindelige.
Lyd
Lapværlingen er i Danmark oftest hørt via sit karakteristiske, bløde klukkende kald, der lyder som ‘prrt’ eller ‘tiklitiklit’. Hannens egentlige sang fra yngleområderne er melodiøs og fløjteagtig. Den kan give sit klukkende kald i flugten, men parringssang og territorieforsvar foregår udelukkende i yngleområderne i Arktis.
Føde
Lapværlingen lever af frø, som den finder på strandenge og stubmarker. I ynglesæsonen i Arktis suppleres kosten med insekter og smådyr, men i Danmark lever den næsten udelukkende af frø.
Fototips
For at fotografere lapværlingen, skal du være på udkig efter den på strandenge og stubmarker, hvor den oftest ses. Det er vigtigt at være stille og afvente, da fuglen kan være meget skræmt af mennesker. En god kikkert og en stabil kamera kan hjælpe med at få gode billeder af fuglen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor kommer lapværlingen ikke til Danmark i sommeren?
Lapværlingen kommer ikke til Danmark i sommeren, fordi den søger efter føde i Arktis under den varme periode. Lapværlingen er fraværende fra Danmark om sommeren fordi den yngler i Arktis, hvor den søger de åbne tundralandskaber til at etablere territorium, finde mage og opdrætte unger.
Kan lapværlingen være farlig for mennesker?
Lapværlingen er ikke farlig for mennesker. Den kan dog være skræmt af mennesker og give et højt, skingret kald, når den føler sig truet.
Hvor lang tid kan lapværlingen leve?
Lapværlingens præcise levealder er ikke veldokumenteret, men ringmærkningsdata antyder en maksimal levealder på around 3-5 år i naturen.